Disse faneblade indeholder en beskrivelse af, hvordan man opgør indkomsten, der skal beskattes, og hvordan man beregner indkomstskatten.

I det danske indkomstskattesystem er der tillagt skatteudskrivningsret til tre myndighedsniveauer - det statslige, det regionale (amterne) og det kommunale niveau.

Alle skattepligtige personer betaler således indkomstskat til staten, til amterne og til kommunerne.

Ejer man sin egen bolig, betaler man også ejendomsværdiskat. Fra 2002 er der indført skattestop for stigninger i ejendomsværdiskatten, og det vises i oversigtsform, hvilke konsekvenser det har for beskatningen af ejerboliger.

Er man selvstændigt erhvervsdrivende, kan man vælge at blive beskattet efter særlige virksomhedsskatteregler. De skattemæssige principper i virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen belyses ved eksempler.

Skatten opkræves løbende i indkomståret i takt med, at indkomsterne optjenes. Det beskrives, hvordan beregningen og opkrævningen af denne forskudsskat foregår, og der gives en kort gennemgang af de vigtigste begreber og principper for forskudsregistreringen.

Endelig indeholder denne belysning også detaljerede og konkrete eksempler på, hvordan skatten beregnes for henholdsvis ugifte personer og ægtepar.

Skatten beregnes på basis af samtlige skattepligtige indkomster og fradragsberettigede udgifter, som en person har haft i løbet af et indkomstår, der normalt svarer til et kalenderår.

Herudover beregnes ejendomsværdiskat af værdien af en eventuel ejerbolig.

Alle indkomst- og fradragsoplysningerne, der skal anvendes til beregningen af skatterne, fremgår af selvangivelsen, som alle skattepligtige har pligt til at indgive en gang årligt.

Oplysningerne kan her enten være fortrykte af skattemyndighederne, eller de skal påføres af skatteyderne selv. De fortrykte beløb omfatter oplysninger, som skattemyndighederne kender i forvejen via elektroniske indberetninger fra arbejdsgivere, offentlige kasser og pengeinstitutter m.fl.

Indkomstskatten består, som nævnt, af summen af flere skatter, og de beregnes med forskellige skattesatser og af forskellige beskatningsgrundlag.

Beskatningsgrundlagene udgøres af forskellige dele af indkomsterne og fradragene. Det drejer sig henholdsvis om indkomster, der henregnes til personlig indkomst, og om fradrag der kan foretages heri, om indkomster og fradrag der medregnes til kapitalindkomst samt om de såkaldte ligningsmæssige fradrag, der bl.a. omfatter lønmodtagerfradragene.

På selvangivelsen rubriceres beløbsoplysningerne efter de indkomst- og fradragsarter, hvortil de hører. Summen af samtlige disse indkomster og fradrag udgør den skattepligtige indkomst.

Det fremgår endvidere af selvangivelsesfelterne, hvilke indkomstbeløb der indgår i grundlaget for beregning af bidraget til arbejdsmarkedsfonden - arbejdsmarkedsbidraget. Herudover indeholder selvangivelsen beløb, der særskilt beskattes som aktieindkomst samt for boligejere tillige oplysninger om ejendomsværdien af deres ejerbolig(er), der udgør grundlaget for ejendomsværdiskatten.

På næste faneblad er i oversigtsform vist de mest almindelige indkomst- og fradragstyper fordelt på indkomstkategorierne, der danner basisgrundlagene for beregningen af de personlige indkomstskatter.

Særligt om kapitalindkomst i beskatningsgrundlagene

Kapitalindkomsten opgøres som et samlet beløb (nettobeløb) af positive indkomstbeløb (renteindtægter mv.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter mv.). Er renteudgifterne større end renteindtægterne, er kapitalindkomsten negativ, mens kapitalindkomsten er positiv, hvis renteindtægterne mv. er større end renteudgifterne mv. Man taler i disse to situationer om, at en person har enten negativ nettokapitalindkomst eller positiv nettokapitalindkomst.

Boks 1. Indkomstarter og fradrag i beskatningsgrundlagene
Beskatningsgrundlag	Indkomster og fradrag
Personlig indkomst	Indkomstarter der medregnes til personlig indkomst: Løn, overskud af virksomhed, honorarer, værdi af personalegoder, folkepension, dagpenge, efterløn, privat pension, underholdsbidrag mv. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af personlig indkomst: Arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, indbetalinger til pensionsopsparing (enten ved fradrag på selvangivelsen eller ved bortseelsesret *) for de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger) mv.
Kapitalindkomst	Indkomstarter der medregnes til kapitalindkomst: Renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed, aktieavancer ved salg af unoterede aktier indenfor 3 års ejertid mv. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af kapitalindkomst: Renteudgifter mv.
Ligningsmæssige fradrag	Fradrag der kun kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: Befordringsfradrag, kontingenter til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle, havdagsfradrag for erhvervsfiskere, standardfradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto mv. Beskæftigelsesfradrag beregnet som 2,5 pct. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget fratrukket evt. indskud på private pensionsordninger. Beskæftigelsesfradraget kan i 2005 højst udgøre 7.200 kr. og i 2006 højst 7.300 kr.
Skattepligtig indkomst	Skattepligtig indkomst er summen (nettobeløbet) af samtlige indkomster og fradrag: Personlig indkomst +/÷ Kapitalindkomst ÷ Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst
Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag	Visse af indkomsterne, der indgår i den personlige indkomst Lønindkomst, honorarer, overskud af virksomhed der er personlig indkomst, indkomst som medarbejdende ægtefælle, værdi af personalegoder mv.
Aktieindkomst	Indkomstarter der medregnes til aktieindkomst: Aktieudbytte og aktieavancer ved salg af unoterede aktier efter mere end 3 års ejertid Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af aktieindkomst: Tab ved salg af unoterede aktier efter mere end 3 års ejertid
Grundlag for ejendomsværdiskat	Ejendomsværdien i indkomståret, jf. dog afsnittet om stop for stigning i ejendomsværdiskatten fra 2002
*) Indbetaling til pensionsopsparing der foretages direkte af arbejdsgiveren før beregning af skat og lønudbetaling.

adipiscing lorem eget in massa ultrices. Ea donec orci voluptate venenatis commodi, iusto nulla duis lobortis qui, iaculis laborum auctor sit sociosqu, eros nullam amet et, vitae vivamus hendrerit nisl elit. Fermentum penatibus eget neque, faucibus commodo vivamus. Accumsan risus ornare nunc semper, sed et interdum augue, erat vel venenatis in. Eget potenti amet non diam vitae, nulla quis pulvinar sodales tempor suscipit a, aliquam aenean nec beatae nullam molestie dolor, praesent ab, nisl pellentesque facilisis urna convallis nec ut. Dignissim suspendisse a, nam molestie pretium quisque fusce ut, turpis sed, ad neque ligula a. Erat pellentesque, dis pede. Neque curae risus sed non vitae. Felis non, dictumst dolor. Iaculis risus sit a, vulputate suspendisse. Sem molestie et dictumst vulputate turpis eget, mauris vestibulum.